pyloner2

Skals sogn har mere end 2200 indbyggere iflg. indhentede oplysninger.
I 1955 var der til sammenligning ca. 1400 indbyggere.
Skals ligger på et næs – Skalsnæs. Byen er unikt placeret i forhold til fjorden, åen
Og det kuperede landskab. Skals er stort set omkranset af vand. Her kan nævnes henholdsvis
Hjarbæk fjord, Simested og Skals å, der er kendt for at være glimrende fiskevande. Desuden har vi flere Put & Take i området, f.eks. Nørreris, der er blevet et meget besøgt sted, og ikke er så langt fra Skals. Vi har Borup hede og Ulbjerg klint tæt på også.
I Skals findes der produktionsvirksomheder, og et rigtig godt handelsliv. Her tør man starte nyt op, og byen blomstrer. Og med alt den igangsætning der sker, vil vi til stadighed være et attraktivt sted at flytte til.

Byen har alt hvad hjertet begærer, af diverse faciliteter. Så som skole, børnehave, Multihus og en masse fritidsaktiviteter.
Der er en velfungerende hal / svømmehal, samt medio 2015 en ny hal, nyt skydecenter og et nyt motionscenter til gavn for by, borgere, byer omkring 8832, erhvervslivet og eventuelle nye tilflyttere til byen og egnen.
Nb, Skals er med i Fjordklyngen, der er et nyt udviklende samarbejde imellem 6 byer.
Nr.Rind / Sundstrup / Låstrup / Skringstrup / Ulbjerg / Skals
Ikke så langt fra byen, er der også en velbesøgt golfbane.
Vi har Virksund tæt på os, med et hyggeligt sejlermiljø og en populær campingplads.
Her er blot nævnt nogle få eksempler, men der kan nævnes mange andre positive steder og ting, der gør Skals, kun få minutter fra Viborg, til et spændende sted at bo.
Hvis man i byen vil gøre en forskel, kan kun siges: Borgerne er meget initiativrige og aktive når det gælder fællesskab og foreningsliv, og ønsker man at blande sig i byens liv, er det bare at møde op og gør en forskel. Det er der rigtig mange der gør, og gør det med glæde.
Skals kan desuden også bryste sig af, at være en uddannelses by med Skals – Højskolen for Design og Håndarbejde og Efterskolen.
Skals – Højskolen for Design og Håndarbejde på Højskolebakken, drives i den tidligere Skals Højskole, der blev oprettet i 1868. I 1959 blev skolen privatejet. Stifter, ejer og leder var Gunnild Gaardsdal. I dag er skolen tilknyttet FFD, og der tilbydes både lange og korte højskolekurser til kreative elever i alle aldre, hvor de dyrker det gode tekstile håndværk og udfordrer hænder, sanser og kreativitet. Skolen trækker mange folk til byen, når der holdes udstillinger m.m.
Se mere på www.skals.nu
Skals Efterskole, nyopført i 1990, er gymnasieforberedende og international Cambridge skole, som henvender sig til unge på 9. og 10. årgang, hvor der stilles høje krav til den enkelte elev, specielt boglige fag fylder mest, it er integreret i alle boglige fag, men de har også en del valgfag.
Skolen er inspireret af Grundtvigs tanker, klar til livet via samvær, samtale og undervisning. Mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber på tværs af landegrænser samt kultur og sprog, er en central del af skolens profil. Mål og værdier: Det skal være udviklende, trygt og sjovt at være både elev og medarbejder, ved at tage aktiv del i skolelivet og respektere andres ret i fællesskabet. Se mere på www.skals-efterskole.dk

 

Share
  • 1000 kr. til Skals i Lokaldysten 2017

    En lille skare fra Skals, tog til et flot og spræn... Læs mere
  • Sct. Hans aften på plænen ved Skals-Højskolen For Design og Håndarbejde

    Endnu en Sct. Hans aften blev afholdt på den fine... Læs mere
  • Skals afsluttede Lokaldysten 2017

    Igen i år var Skals Rosinen i pølseenden, og afslu... Læs mere
  • Workshop i Skas Multihus

    Den 8.juni blev der i Skals Multihus afholdt en Wo... Læs mere
  • TRADITION – SANG - TÅRER

    SKALs Efterskole inviterer til elevernes farvel ti... Læs mere
  • Workshop til fordel for Aktiv Bymidte

    Er du klar over hvad Aktiv Bymidte er? Følg Borger... Læs mere
  • Skals Torv er nu fremtidssikret

    Skals følger strømmen, og Skals Torv er nu fremtid... Læs mere
  • Lokaldysten 2017

    Skals På Toppen - På Toppen Af SkalsLokaldysten -... Læs mere
Gå til toppen