Lokaldysten 2016

Kategori
Begivenheder i Skals
Dato
17 juni 2016 18:00 - 20:00
Venue
Skals Torv - 8832 Skals, Denmark


Lokaldysten 2016 - Vær aktiv den 17. juni 2016 kl. 18-20
Fra kl. 17.45 med fremmøde på Skals Torv.
10.000 kr. er i spil til den mest aktive by i Lokaldysten, så tag din familie og naboen med.
I kan enten gå, løbe eller cykle og der er forskellige distancer så alle kan være med. Der er præmier til alle byer der deltager.
Konkurrencen går ud på at byen tilbagelægger så mange km. som muligt. Du må gerne skifte mellem at gå, løbe og cykle eller blot gøre en af tingene. Du kan være med i 10 min
eller 2 timer – det er op til dig. Der er gratis frugt og vand. Det er muligt at starte løbende
mellem kl. 18 og 19.45, og du tilmelder dig, ved blot at møde op.
Der vil være mulighed for køb af mad og drikke samt gratis forplejning i form af frugt og vand, i dysttiden.
Arrangørerne er: Skals Borgerforening / Skals FF / Skals GF.
Vinderen kåres lørdag eftermiddag den 25. juni på Paradepladsen i Viborg. Kom med og støt din by!
Følg Hærvejsløbet Lokaldysten på facebook.com/lokaldysten.


Hærvejsløbet Lokaldysten
De mange landsbyer i Viborg Kommune er forposter til Hærvejen og målet er også at skabe lokale aktiviteter i ugerne op til Hærvejsløbets afslutning i Viborg. Landsbyerne dyster om at få flest lokale til at være aktive på distancer for enhver smag. Den landsby som er mest aktiv og tilbagelægger flest kilometer pr. indbyggertal vinder 10.000 kr. til byen. Der er 7.500 kr. til 2. pladsen, 5.000 kr. til 3. pladsen og 1.000 kr. til de resterende deltagere. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
Kun løbecykler må være på gå- og løberuten. Alle andre cykler skal være på cykelruten.
Sidste runde skal påbegyndes senest 19.45

I 2016 dyster følgende 12 byer i Lokaldysten:

Knudby/Kvols 11. maj
Ravnstrup 19. maj
Tapdrup 26. maj
Kjeldbjerg 27. maj
Mammen 1. juni
Vammen 2. juni
Rødkærsbro 3. juni
Vridsted 7. juni
Rødding 9. juni
Vejrumbro 14. juni
Ulbjerg 15. juni
Skals 17. juni

Vinderen kåres lørdag eftermiddag den 25. juni på Paradepladsen i Viborg. Kom og støt din by!
Læs mere om Hærvejsløbet og Hærvejsmarchen og tilmeld dig på www.haervejsarenaen.dk
Se hvad der sker til Snapsting - Viborg Hærvejsfestival her: www.snapsting.dk

 
 

Alle datoer

  • 17 juni 2016 18:00 - 20:00
 
Gå til toppen