Er du klar over hvad Aktiv Bymidte er? Følg Borgerforeningens facebook side de kommende uger og støt begivenhed den 8. juni.
Torsdag den 8. juni kl. 19.00-20.30 afholdes der en workshop i Skals Multihus. Workshoppen samler forskellige sundhedsaktører med tilknytning til Skals, der vil vores Aktive Bymidte. Hvem aktørerne er, kan du få at vide på Borgerforeningens facebook profil. Formålet med workshoppen er at skaffe de nødvendige 30-35.000 kr. (ca. 50-60 kr. pr. husstand), der skal til for at få startet vores Aktive Bymidte op. Det koster 100 kr. at deltage i workshoppen, og beløbet går ubeskåret til støtte af projektet. For børn og unge under 14 år er der gratis entre.
Der vil være stande med de lokale foreninger og stande med sundhedsaktørerne, hvor man kan få en snak og mulighed for at få afprøvet nogle af deres kundskaber på egen krop. I løbet af de 1½ time, som workshoppen varer, vil sundhedsaktørerne også fortælle om deres arbejde, og der vil være mulighed for bl.a. at få lavet en bodyage test, få en akupunkturbehandling og meget mere. Der vil desuden være præmier, som man kan vinde.
Skal vi have ændret pladsen mellem banehuset og Skals Multihus er det nu, vi skal handle! Planen er, at der skal være noget for alle, nemlig en legeplads, en segboardbane, udendørs crossfit og en minigolfbane med internationale mål. Skals vil blive endnu mere attraktiv, end den er i forvejen, så hjælp byen ved at deltage den 8. juni. Snak med naboen og dine bekendte, inviter dem ind på denne side og til begivenheden. Lad os vise, at vi står sammen, at vi kan det her, at vi vil det her og at vi gør det!
Alle kan noget, ingen kan det hele, sammen gør vi det :-)
Trykker du "deltager", er du en af dem, der kan vinde en gevinst den 08.06.
med venlig hilsen
Skals Borgerforening

Share
Gå til toppen