Endnu en Sct. Hans aften blev afholdt på den fine plæne over for Skals-Højskolen For Design og Håndarbejde.
Mange tak til Park & Vej for en flot trimning, hvilket mange kunne nyde denne aften.
Vejret blev fornuftigt og fremmødet var helt okay, unge som ældre og hunde hyggede sig og snakken gik lystigt.
Bålmateriale blev igen leveret af Henning fra Nedre Skringstrup, hvilket han er meget stolt over. Og Skals er meget taknemmelige for dette.
Skals Borgerforening stod bag både bålopbygning og hele arrangementet generelt, både før og efter.
Dog kunne vi ikke undvære Højskolens hjælp, da de leverede både telt, borde, kage, heks, saft og diverse.
Sådan er Skals heldigvis, vi har mange der ønsker at støtte og hjælpe for byen og fremtidens skyld.
Højskolen var ikke selv med i år, da de var på tur. Men deres tanker var med os i stor stil.
Skals Nærkøb, var også hurtige til at sige Ja Tak. Vi leverer snobrødsdej helt gratis. God stil....
Båltaler var Stine Damborg, der også var her for 3 år siden. Hun var hurtigt klar med et Ja Tak til Skals ( Jeg Kommer )
Og hun har altid mange at tale med herude, da hun er barnefødt i byen, og brænder for hvad vi nu roder med :-)
Stine var som altid smilende og velforberedt til denne aften, og holdte en flot båltale.
Eneste lille problem var nogen til at synge for......
Men Ceci K. sagde med kort varsel. Det Klarer Jeg, og fik lige 10 min. træning inden.
Hun klarede det så flot, og var meget stolt. Hvilket hendes nære familie og venner også var denne aften.
Tak til hende og frivillige......Sammen er vi stærkest.......
 

Share
Gå til toppen