Fastelavn 2018 var endnu engang et tilløbsstykke

En kæmpe succes igen i Skals Multihus.
Fastelavn 2018 var endnu engang et tilløbsstykke, med omkring 110 fremmødte.
Mange aldersklasser mødte igen op, til en dejlig tradition i fantastisk humør.
Alle børn, havde garanteret glædet sig i flere dage og der var mange spændende og sjove
udklædninger af vores dejlige børn. Helt sikkert har flere brugt meget tid på at udtænke sjove og kreative udklædninger.
Mellanie på kun 10 år ville være årets toastmaster, under uddeling af præmier og kroninger.
Styrede desuden slagets gang ved konkurrencer, til stor ros fra flere.
Sejt gået af hende, der var total stolt af sin indsats.
Frivillighed er vejen frem for vores lokalsamfund, og alder er ingen hindring.
Skals Multihus og de frivillige bag eventen, var i en rus af glæde da der blev ryddet op.
Alle var tilfredse og tilpas. Vi var så stolte over de mange fremmødte, der var i rigtig godt og afslappet humør
Arrangørerne var yders tilpas med hjælpere / forældre, der ville hjælpe i løbet af dagen.
Vi glæder os allerede til fastelavn 2019.
 
En event som denne koster også lidt kroner, og vi kunne ikke have klaret dette uden sponsorer.
Den Jyske Sparekasse / Skals Bygnings Service / Spar Købmanden.
Stor tak til dem & alle de frivillige, samt selvfølgelig de fremmødte.


Share